Hver eneste gang et folketingsmedlem forlader Ny Alliance, trækker det lokale politikere med ud af partiet.
Ligesom en gruppe kredsformænd fulgte Gitte Seeberg ud af partiet sidste uge, betyder Malou Aamunds exit også farvel til flere.
Den nordjyske folketingskandidat Morten Kok Nielsen har meddelt, at han melder sig ud af partiet.
- Med Malous afgang forsvinder den sidste glød, skriver Morten Kok ifølge TV2/Nord en pressemeddelelse.
Malous Aamund har tirsdag meddelt, at hun forlader Ny Alliance og i stedet melder sig ind i Venstres folketingsgruppe.
- Efter Malou Aamund har kastet håndklædet i ringen, gider jeg ikke mere. Jeg kunne have meldt mig ud for længst, men Malou har været ung og ubesmittet af tidligere politiske tilhørsforhold, og det at hun sad i Folketinget, gjorde at jeg troede, at der var håb endnu. Men det gør jeg ikke længere, siger Morten Kok til TV2/Nord.