Kongehuset skal fremover have et markant økonomisk løft i form af mere apanage, så det kan blive moderniseret. Det har et flertal i Folketinget vedtaget torsdag.
Det sker efter tronskiftet i januar og gælder både kong Frederik, kronprins Christian og dronning Margrethe, som overlod tronen til sin søn i januar.
To dage før tronskiftet varslede regeringen, at den ønskede, at kongehuset i fremtiden skal have flere penge, da økonomien ikke har "afspejlet samfundsudviklingen siden 1972".
Det gælder eksempelvis kommunikation, digitalisering og it-sikkerhed samt sikkerhed generelt.
Pengene skal understøtte "et moderne og fremtidssikret monarki" ifølge statsminister Mette Frederiksen (S).
- Vi har et kongepar og et kongehus, vi kan være stolte af, og som repræsenterer os på fineste vis. Sådan skal det også være i fremtiden, og det ønsker vi at skabe rammerne for, sagde hun i april.
Når der kommer en ny regent til, forhandles der en ny lov, der sætter rammerne for økonomien, så det følger samfundsudviklingen.
Apanagen sættes ikke op for dronning Mary, som i stedet er omfattet af kongens årlige apanage på knap 123 millioner kroner.
Det er en markant stigning, hvis man sammenligner det med, at dronning Margrethe fik 94 millioner kroner, mens hun sad på tronen.
Der er knyttet en betingelse til kronprins Christians apanage. Han vil modtage syv millioner kroner årligt, men først når han flytter i egen bolig og får personale.
Til den tid bidrager kongen med fire millioner kroner til kronprinsens apanage, mens tre kommer fra staten, hvilket er syv i alt.
Som noget nyt får den afgående regent, dronning Margrethe, fremover 12 millioner kroner årligt til sine udgifter til personale og bolig.
Hun vil fortsat spille en aktiv rolle i kongehuset, da hun fortsætter som rigsforstander.
Prinsesse Benedikte modtager 1,4 millioner årligt, som var det samme, hun fik under sin søster som regent.
Apanagen er det årlige beløb til kongehuset på finansloven, men også kongehusets ret til palæer, slotte og jagtret i statsskovene.
Folketinget har dog vedtaget at lade staten overtage den indvendige vedligeholdelse af de slotte og palæer, der stilles til rådighed for kongehuset, da disse er fælles kulturarv.
De medlemmer af den kongelige familie, som modtager årpenge, skal ikke betale indkomstskat, registreringsafgift og grøn ejerafgift.
Den samlede økonomiske ydelse til kongehuset stiger fra 126,5 millioner kroner til 143,8 millioner kroner årligt.
De sidste år har kongehuset flere gange haft underskud. Blandt andet derfor fik kongehuset et ekstra tilskud på knap 29 millioner kroner i 2024 til udgifter som følge af tronskiftet og som en buffer.
Derudover kommer rådigheden over Sorgenfri Slot, der ligger lidt uden for Kongens Lyngby, til at overgå til staten.
Dronning Margrethe benyttede sin nytårstale til at meddele, at hun vil abdicere 14. januar, 52 år efter at hun blev dronning i 1972.
/ritzau/