Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
En række folketingsmedlemmer fra Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet kommer til de sydfynske småøer. Det sker i forbindelse med, at Udvalget for Landdistrikter og Øer mandag d. 6. juni tager hul på en studietur til Lyø, Avernakø og Bjørnø.
Landdistrikternes Fællesråd deltager i studieturen som national sparringspartner for Folketinget og regeringen.
- Jeg glæder mig til at besøge de sydfynske småøer i Faaborg-Midtfyn Kommune, som er en af vores 41 medlemskommuner. Forhåbentlig kan studieturen være med til at de udfordringer, der er på de danske småøer bliver aktualiseret, siger formand Steffen Damsgaard.
Han understreger, at det er positivt, at Folketinget har vedtaget nedsættelsen af færgetaksterne, men mener at der skal afsættes flere midler.
- I vækstaftalen afsættes 48 millioner kroner i 2016 og herefter 95 millioner kroner årligt til at nedsætte færgetaksterne. Det er meget positivt, men det er vigitgt, at vi fortsat arbejder for at gennemføre fuld trafikal ligestilling, da færgetaksterne i praksis fungerer som betalingsmur rundt om vores småøer, siger Damsgaard.
På Lyø giver beboerforening udvalget en rundvisning på øen, som blandt andet vil omfatte øens seværdigheder og turistfaciliteter og give et indtryk af Lyøs natur. Under besøget på Avernakø vil udvalget blandt andet se og høre om udvidelse af havnen og øens skole- og botilbud for børn og unge. Bjørnø Beboerforening giver udvalget en rundvisning på øen, hvor udvalget blandet andet skal besøge forskellige lokale seværdigheder.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.