Der er for få muligheder for de elever i folkeskolen, der er vilde med Einstein og ikke har noget i mod at læse tykke bøger, når de har fri.
Det mener man på Blåbjerggårdsskolen i Esbjerg, der som den første herhjemme starter en linje for særligt begavede og motiverede børn.
Og der er passende forventninger til eleverne.
"Vi forventer, de er velforberedte, vi forventer, de er fokuserede, at de har deres ting i orden og møder til tiden. De skal være klar til at fordybe sig både sammen og alene," siger inspektør Laust Poulsen til Newspaq.
Klassen skal samle elever i 7.-9. klasse fra andre af kommunens skoler, der føler, de ikke udfordres nok til dagligt. Og der er både plads til højt begavende og mere almindeligt begavede, siger Laust Poulsen.
Der tages hul på initiativet efter sommerferien.