De fleste forbinder folkekirken med kirker og kirkegårde. Men folkekirken ejer også store landbrugsarealer.
Hele 11.000 hektar jord - svarende til 22.000 fodboldbaner eller et område cirka på størrelse med Samsø - ejes af kirken, og det gør folkekirken til landets tredjestørste jordbesidder.
Arealerne skal i højere grad være med til at løfte den grønne omstilling og indfri klimamålene, siger Henrik Stubkjær, der er biskop over Viborg Stift og formand for styregruppen bag projektet "Folkekirkens Grønne Omstilling".
- Folketinget og regeringen har besluttet, at vi skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030. Det er vi selvfølgelig også med på. Men hvis vi skal lykkes med det, skal vi også inddrage den jord, kirken ejer.
Til det formål er der for første gang lavet en digital kortlægning af kirkens arealer, som gøres tilgængelig online.
Det nye kortværktøj viser, hvor der er potentiale for at plante skov, dyrke økologisk landbrug, opsætte solceller og lave naturgenopretning.
- Det nye er, at vi får et overblik over al kirkens jord. Det giver os en ny mulighed for at se, hvor det er, vi kan sætte ind, for at vi også kan være med til at nå målet om CO2-reduktion, siger Henrik Stubkjær.
Hovedparten af kirkens arealer er forpagtet af landmænd og drives konventionelt.
Men folkekirken skal i højere grad indstille sig på, at en større del af jorden drives økologisk, udtages til skovrejsning eller bruges til opstilling af for eksempel vindmøller og solceller, lyder det fra Henrik Stubkjær.
- Kommunerne har sat nogle mål op, for eksempel hvor store arealer, der skal bruges til skovrejsning, hvor mange lavbundsjorde der skal gøres klimarigtige, og hvor store arealer, der skal dyrkes økologisk.
- Det er de samme mål, vi har taget. Så over de kommende år vil der blive mere af vores jord, der dyrkes økologisk, der vil blive mere skov og flere klimasikrede lavbundsjorde.
Biskoppen mener, at kirken har en forpligtelse til at hjælpe med at indfri klimamålene.
- Vi er Danmarks største organisation. 72 procent af danskerne er medlemmer. Vi har en forpligtelse i at tage vare på den jord, vi har fået, og sørge for at give den videre i god behold til næste generation, siger han.
Brugerne af det nye kortværktøj er blandt andre menighedsråd, planlæggere i kommuner og regioner, økologiske landmænd på jagt efter nye arealer samt udviklere af projekter inden for vedvarende energi.
Værktøjet præsenteres tirsdag i Kirkeministeriet.
/ritzau/