I sommer meldte Puk Elgaard, at hun stoppede sin karriere foran tv-skærmen for at få mere tid til familien. Men nu vender den folkekære tv-vært tilbage.
Ifølge tvtid.dk er den 45-årige vært blevet fristet til at tage endnu en tørn på Danmarks Radio. Her skal hun i fremtiden tone frem på skærmen i en række programmer med kokken Thomas Herman.
Om 14 dage går optagelserne i gang og det er en spændt Puk Elgaard, der er ved at lægge sidste hånd på forberedelserne.
- Jeg glæder mig meget til at komme i gang. Lige nu er vi ved at få lagt sidste hånd på planlægningen. Det er jo et nyt program, så vi skal selv finde på indholdet, siger Puk Elgård til tvtid.dk og løfter sløret for, hvad programmet handler om:
- Vi besøger otte danske øer, hvor Thomas Herman skal lave dejlig mad af de lokale råvarer, og jeg skal tale med folk, vi møder på vejen og blandt andet høre, hvordan det er at leve isoleret på en ø. Jeg taler både med folk, der arbejder, og børn der går i skole, fortæller Puk, som indrømmer, at hun ikke selv er særlig ferm i et køkken, siger hun til tvtid.dk.
Programmet bliver vist på DR1 til sommer