Normalt er hun kendt som den glade vært på tv, der kommer godt ud af det med alle. Men i privaten er smilet stivnet.
'Go' Aften Danmark'-værten Michèle Bellaiche fortæller til Billed Bladet, at hun skal skilles efter 11 års samliv med Henrik Schalls. Det skriver Ekstra Bladet.
Dermed bliver den folkekære skærmtrold enlig mor til parrets to børn.
"Henrik og jeg er ikke uvenner. Vi har en god kommunikation og enighed omkring børnene. Men skilsmissen er en kendsgerning, og omstændighederne til trods er jeg ved godt mod," siger Michèle Bellaiche ifølge Ekstra Bladet til ugebladet.
Det bliver manden, der rykker ud af deres fælles hjem ved Solrød Strand, mens den 39-årige tv-vært bliver boende der med børnene.
For et par år siden faldt Henrik Schalls om med flere blødninger i hjernen under en løbetur på en ferie i Frankrig. Den gang sad Michèle Bellaiche ved sin mands sengekant i dagevis uden at vide, om han ville overleve.
Siden fik han det godt. Men nu er det altså slut med parrets forhold.
Kilde: Ekstra Bladet