Vælgerne har ikke været med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) de seneste måneder. En ny meningsmåling tyder dog på, at Foghs tilbagegang er bremset, mens S-formand Helle Thorning-Schmidts fremmarch i meningsmålingerne gået i stå. Det viser en måling af holdningen til de to statsministerkandidater, som analyseinstituttet Greens har foretaget for dagbladet Børsen i perioden 8. til 10. januar blandt 1.015 personer.
Efter et dyk på 10 procent i tilfredsheden hen over efteråret erklærer hver anden dansker sig i den nye måling tilfreds med Venstres statsminister. Ligesom Anders Fogh Rasmussen igen rykket op på siden af Helle Thorning-Schmidt på spørgsmålet om, hvem der er den bedste garant for velfærdsstaten. De får hver især opbakning fra 42 procent af vælgerne.