Hvis Anders Fogh Rasmussen (V) levede under et diktatur, ville han gøre oprør.
Det fremgår af et interview, som han ifølge metroXpress har givet til whydemocracy.net.
På spørgsmålet hvad ville få dig til at starte en revolution? , svarer Fogh:
- I et sandt demokrati kan man ikke retfærdiggøre en revolution, fordi det per definition er udemokratisk. Men hvis jeg var tvunget til at leve under et diktatur, ville jeg helt sikkert slutte mig til en oprørsbevægelse.
Det fremgår ikke af artiklen, om Anders Fogh Rasmussen dermed som statsminister aktivt vil støtte demokratiske oprørsbevægelser i nutidige diktaturstater som Burma, Thailand, Cuba, Kina, Pakistan, Libyen, Sudan og Fiji.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen.