Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afslørede ikke en valgdato på Venstres sommergruppemøde.
Han vil slet ikke tale om valg, sagde han til journalister på et pressemøde i Haderslev fredag middag.
- Jeg er kan konstatere, at jeg er den eneste, der ikke snakker om valg. Det er en sag jeg af princip ikke udtaler mig om. Det vi kan fastslå er, at der senest skal være valg den 8. februar 2009 - og den dag er en måned tættere end den dag jeg tog på sommerferie, sagde Anders Fogh Rasmussen og tilføjede:
- Al politisk virksomhed er bedst tjent med, at ingen går og snakker om valg.