Hele dagen har landets boligejere været tæt på skræmte over et rygte - baseret på unavngivne politikere - om, at en skattereform ikke kan genemføres uden at pille ved rentefradraget.
Men nu går statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) direkte ud og afviser, at rentefradraget er i spil i den kommende skattereform.
- Der er ingen som helst planer om at skærpe beskatningen af boligejerne. Og jeg må sige, at ovenpå en valgkamp, hvor et så bredt flertal, som vi aldrig har set det før, har garanteret, at de ikke vil øge beskatningen af boligejerne, så er det mærkværdigt, at sådan nogle artikler kan blive ved med at dukke op. Vi har ingen planer om at øge beskatningen af boligejerne, siger Anders Fogh Rasmussen til Fyens.dk.