Offentligt ansatte skal have løn efter fortjeneste. Ved at måle tilfredsheden hos ældre på plejehjemmene eller forældrene til børnene i børnehaverne vil statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bane vejen for, at de offentligt ansatte kan tjene mere, hvis de scorer højt i målingerne.
»Det er egentlig trist, at det skal være sådan, at når mennesker arbejder med mennesker, så er vi ikke i stand til at påskønne og anerkende den dygtige indsats. Hvis man scorer højt, hvorfor skulle medarbejderne i den institution så ikke mærke det? De har gjort et godt stykke arbejde. De har skabt tilfredshed. Så skal de også have en påskønnelse for det, der kan mærkes kontant,« sagde Anders Fogh Rasmussen i sin timelange tale på Venstres Landsmøde i Odense søndag.
»Nu ved jeg, at jeg bevæger mig ind på noget farligt, for det kan man ikke lovgive om. Det er i virkeligheden et overenskomstspørgsmål. Jeg vil opfordre parterne i forhandlingerne til, at overveje, om man inden for den forsvarlige ramme kan sørge for, at nogle af pengene kan komme i en pulje, der skal bruges til at give en ekstra påskønnelse til de medarbejdere, som gør en dygtig indsats,« sagde Anders Fogh Rasmussen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.