Venstres landsmøde fik en prominent gæst, da forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen lagde vejen forbi Odense, fulgt af livvagter og i den helt store armerede NATO-bil.
"Det er første gang i 24 år, jeg er her, hvor jeg er ikke er næstformand eller formand. Jeg nyder bare at kunne gå rundt og snakke med folk og se, hvor dygtigt mine efterfølgere har taget stafetten op," siger Anders Fogh Rasmussen til Avisen.dk.
Helt fri for NATO-kasketten kunne han dog ikke blive, selvom alle lande træder vande i Afghanistan-spørgsmålet lige nu.
"De næste par uger venter NATO på Obama. Derefter bliver det mit ansvar også at få de andre lande med. Alle allierede har et ansvar for at bakke op," svarer Fogh.
Det er ingen hemmelighed, at Fogh gerne ser styrken trappet op.
"Heldigvis vil flere lande gerne sende flere tropper. Nogle vil sende det samme antal, men der er heldigvis også nogle, der vil øge styrkerne," sagde Fogh og afviste snakken om exit-strategi, når det drejer sig om en dato:
"Vi skal blive lige så længe, det er nødvendigt, så vi kan gøre arbejdet færdigt," slår Fogh fast over for avisen.dk
Det lykkes ham dog fint at være landsmødefokuseret trods alles lyst til at høre om Afghanistan.
"Jeg er glad for Løkkes tale, glad for stilskiftet han repræsenterer. Hans tale peger fremad og skaber de rammer, der skal arbejdes videre med," lyder det Løkkes forgænger, Anders Fogh Rasmussen, til avisen.dk