Håndplukker statstminister Anders Fogh Rasmussen (V) og hans spindoktor de journalister, som må få lov til at stille statsministeren spørgsmål om Irak-krigen? Og har han en liste over ?minimumkrav?, en journalist skal opfylde for at komme på positivlisten?
Det kræver Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, en forklaring på, efter at en journalist har klaget til ombudsmanden over Statsministeriets i snart tre år har nægtet ham et interview med statsminsiteren om Irak-krigen.
Journalisten Bo Elkjær fra Ekstra Bladet har siden 2003 henvendt sig omkring 500 gange, både mundligt og skriftligt, for at få interview med såvel statsministeren som udenrigsminister Per Stig Møller (K). Uden resultat. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har siden oktober 2005 givet interview om Irak-krigen til blandt andre DR-Nyheder, TV2, Ritzau og magasinet Fokus.