Da Anders Fogh Rasmussen blev statsminister, kendte vi ikke hans kone Anne-Mette Fogh. Nogle år senere kendte vi hende stadig ikke. Hun passede vistnok børn et sted i statsministerens bagland, men voldte i øvrigt ikke problemer. Men for et lille års tid siden begyndt Anne-Mette pludselig at fylde.

Hun havde følelser for børn i flygtningelejre. Hun stod ved sin mands side og blev fotograferet sammen med ham og andre politiske jakkesæt. Hun blev set med en taske, som var en ulovlig kopivare, og pludselig begyndte vi at få en fornemmelse af kvinden bag manden.
»Hun bliver brugt og lader sig bruge på en anden måde nu, end vi har set før,« siger Niels Krause-Kjær, journalist og forfatter, der blandt andet har skrevet Kongekabale .

Hvis man skal tro politiske kommentatorer, er det ikke en tilfældighed, men et nøje planlagt forsøg på at vinde kvinder for Anders Fogh Rasmussens politik.
»Nogen i partiet må have vurderet, at statsministeren har brug for at vise, at han har andre sider end den rationelle, maskuline. Anne-Mette skal illustrere, at han har både kone og børn, og så skal vi konkludere, at der nok også er andre sider af ham, end de hårde,« siger Niels Krause-Kjær.

Andre kommentatorer bekræfter ham. Ifølge Henrik Qvortrup i Berlingske Tidende virker Anders Fogh Rasmussen maskinel og alt for interesseret i økonomi, militær og krig, mens Ove Kaj Pedersen, professor i politik på Copenhagen Business School, hæfter sig ved, at Fogh med Anne-Mette ved sin side læner sig op ad stilen i USA og England. Det kommer han dog ikke langt med, mener Niels Krause-Kjær:
»Vi har ikke tradition for at inddrage statsministrenes koner. Vi er ikke vant til det. Det er ikke vores politiske kultur. Jeg tror heller ikke, at Anne-Mette kan gøre ret meget for sin mand. Det har intet med hende at gøre, men i Danmark betyder ægtefællen ikke særlig meget«, siger han.

Det handler nemlig ikke bare om, at Anders Fogh Rasmussen gerne vil låne nogle bløde værdier fra sin kone. Det handler om personer i forhold til politik.
»I Danmark er politikken vigtigere end personen. I USA, hvor præsidenten stiller op med kone og alle børnene, er personen vigtigst,« siger Niels Krause Kjær.