Den danske statsminister har meldt sig som kandidat til Nato-topposten på et ekstraordinært ambassadørmøde, der sluttede kl. 18.30 i dag.
Det oplyser Politiken.dk og DR på baggrund af oplysninger fra diplomatiske kilder i Bruxelles.
Tyrkiet har dog endnu ikke opgivet modstanden mod Anders Fogh Rasmussen, så det endelige opgør begyndes i morgen, når topmødet i morgen aften åbnes.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen oplyser selv igennem sin pressechef Michael Ulveman, at han ikke har nogen kommentarer til oplysningerne.
I morgen fredag flyver Fogh til det afgørende møde i Strasbourg, hvor Natos stats- og regeringschefer mødes i anledning af 60-året for alliancens stiftelse.