Den liberale tænketank Cepos skælder normalt ud på regeringen - herunder statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) - for ikke at være liberal nok.
Men når det kommer til statsministerens søn, Henrik Fogh Rasmussen, er begejstringen anderledes stor.
Begejstringen skyldes en ny bog fra den unge Fogh, der i flere år har boet i USA.
I bogen "Amerikanske tilstande" forsøger han at gøre op med nogle af de fejlagtige myter, der ifølge ham og Cepos ofte hersker om det amerikanske samfund.
Ikke mindst myter om, at det liberale amerikanske samfund skulle være ensbetydende med fattigdom, hjemløshed, racisme, vold og kriminalitet.
- Henrik Fogh Rasmussen gennemgår i sin nye bog "Amerikanske Tilstande" systematisk og veloplagt en række af disse opfattelser og viser, at de bygger på fordomme snarere end fakta, skriver Cepos i en pressemeddelelse