Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) inviterede tirsdag fagbevægelsen til trepartsforhandlinger om regeringens kommende reform af den offentlige sektor. Den tredje part i forhandlingerne bliver de offentlige arbejdsgivere.
-Medarbejderne er et meget vigtigt omdrejningspunkt. Bestræbelser på at sikre en god kvalitet i den offentlige velfærdsservice gennem udvikling og nytænkning, der er det i høj grad de ideer de ideer og forslag medarbejderne ude i de enkelte institutioner har, som vi bør nyttiggøre, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen.
På sit ugentlige pressemøde understregede statsministeren, at spørgsmålet om hvordan man rekrutterer nye medarbejdere til det offentlige er blandt de vigtigste.
LO lancerede idéen om trepartsforhandlinger gennem Jyllands-Posten tirsdag morgen. Her peger LO bossen Hans Jensen på fem indsatsområder, som regeringen, fagbevægelsen og de offentlige arbejdsgivere skal have styr på.
Det drejer sig om: En rekrutteringsplan, bedre uddannelse og efteruddannelse, bedre ledelse og større frihed og ansvar til den enkelte, innovation og udvikling og til sidst bedre integration.
De fem punkter bakkede statminister Anders Fogh Rasmussen fuldt op om.