Vælgerne er ikke længere så glade for statsminister Anders Fogh-Rasmussens (V) regering, som de har været. En Gallup-undersøgelse i Berlingske Tidende søndag viser, at regeringen og Dansk Folkeparti ville miste flertallet i Folketinget, hvis vælgerne skulle til stemmeurnerne i dag.
Ifølge Gallup ville 49,5 procent af stemmerne ryge til oppositionen og kun 48,7 procent til regeringsblokken.
Socialdemokraterne ville få hele 29,9 procent af stemmerne, hvilket er det højeste antal i den tid, hvor Helle Thorning-Schmidt har ledet partiet.