Fogh freder Barfoed

Statsminister Anders Fogh Rasmussen vil ikke fyre familie- og forbrugerminister Lars Barfoed.

Læs portæt af Barfoed:  Det politiske talent uden fodfæste
Læs også: Rapport: Lars Barfoed har svigtet
Læs: SF vil af med Barfoed
Læs: Barfoed afviser at kommentere kritik

På trods af at forbrugerminister Lars Barfoed (K) ikke svarede fyldestgørende om fødevarekontrollens manglende kontroller af fødevarevirksomheder i Folketinget, vil statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke fjerne den udskældte minister fra posten.

Det gjorde Anders Fogh Rasmussen tirsdag klart på sit pressemøde, da han skulle svare på den stærkt kritiske rapport om fødevarekontrollen fra Rigsrevisionen. Lars Barfoed har nemlig ifølge rapporten fra Rigsrevisionen svaret korrekt på to andre spørgsmål om fødevarekontrollen.

»Jeg minder om, at der er tre spørgsmål og svar, der er behandlet i rapporten, og Rigsrevisionen kritiserer det ene for ikke at være besvaret korrekt,« forklarede statsministeren.

Anders Fogh Rasmussen bekræftede samtidig, at han stadig har tillid til Lars Barfoed:

»Jeg har tillid til alle ministre, ellers er de ikke ministre.«

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.