EU-modstanderne beskylder regeringen for med vilje at have fået det tyske EU-formandsskab til at fjerne de genstridige punkter om blandt andet terrorbekæmpelse, databeskyttelse og en fælles politik for rumforskning. Punkter som ville kollidere med grundloven og sende traktaten ud til en usikker dom ved stemmeurnerne.
Jeg kan fuldstændig afvise, at det handler om at undgå en folkeafstemning. Det eneste, som vi går efter, er at få en god traktat på plads. Spørgsmålet om en folkeafstemning spiller ingen rolle, siger Anders Fogh Rasmussen (V).
Han har onsdag aften samlet ja-partierne på Marienborg nord for København for at tage stilling til det tyske traktat-udspil.
Nej-siden derimod er rasende over udsigten til ikke at få en afstemning om traktaten.
- Det er den eneste mulighed, som befolkningen har for at blive hørt, siger EU-ordfører Morten Messerschmidt til TV 2 News.