Argentina spillede sig i dag videre fra gruppespillet med en 4-1 sejr over et ellers godt spillende Sydkorea-hold.
Begge mandskaber gik på banen i dag med en sejr i baghånden, derfor kunne tre point til vinderen så godt som sikre den videre deltagelse i VM-slutrunden.
Selvom Sydkorea havde mange forsøg udefra, så var det favoritterne fra Argentina der kom bedst fra start. Efter 16 minutter kunne Chu-Young Park nemlig scorer i eget net.
Argentina var fortsat giftige, nå de var i boldbesiddelse og efter 33 minutter gjorde Gonzalo Higuain det til 2-0.
Men Sydkorea var absolut ikke besejret endnu, og lige før pausefløjtet fik asiaterne så reduceret på et mål af Chung-Yong Lee.
Kampen så længe ud til at blive ved det resultat. Men til sidst i kampen strålede Messi og Higuain, der fandt hinanden på fornemmeste vis, og det blev til flere farlige chancer. To af dem førte til mål. I begge tilfælde var afsenderen Higuan, der med VM's første hattrick, kan kalde sig foreløbig topscorer i slutrunden.