Det danske fodboldlandshold fik klø, da holdet tirsdag aften mødte Cameroun i VM i fodbodl for hjemløse.
Det gik ned ad bakke fra begyndelsen, hvor Danmark lagde ud med et selvmål, og kort efter fulgte tre afrikanske mål.
Selv om Danmark i anden halvleg fik listet en enkelt bold ind i Camerouns mål, blev det en overlegen sejr til gæsterne, der vandt 5-1.
Tidligere på dagen vandt Danmark 10-9 over Kasakhstan.
Nederlaget til Cameroun betyder dog ikke, at VM, der fortsætter indtil på lørdag, er slut for Danmarks vedkommende.