Første iranske demonstration mod Ahmadinejad

Iranske studerende brændte billeder af præsident Ahmadinejad og råbte »død over diktatoren«, mens præsidenten mandag holdt tale på et universitet i Theran.

For første gang siden Mahmoud Ahmadinejad blev valgt som Irans præsident i juni 2005, var der mandag offentlige demonstrationer mod ham.

Det skete, mens præsidenten holdt en tale på Therans Amir Kabir Universitet. Mindst 50 demonstanter blev voldelige og kastede med fyrværkeri, brændte billeder af Ahmadinejad og råbte »død over diktatoren«, citerer Reuters en talsmand fra universitetet for.

Til trods for demonstrationen, valgte Ahmadinejad at gøre sin tale færdig. Dog henvendte han sig i en kort bemærkning til de urolige demonstranter:

»En minoritetsgruppe, der siger, at der ikke er ytringsfrihed, tillader ikke flertallet at høre min tale.«

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.