Det er 54 år siden, the Beatles sidst toppede de britiske hitlister – det skete med nummeret ”The Ballad of John and Yoko” i 1969. Men når det nyeste hitliste præsenteres på fredag, blivr det efter al sandsynlighed med en ny Beatles-sang øverst. Det skriver The Official Charts Company, der står bag de britiske hitlister.
Det er det nye nummer, ”Now and Then”, der har kurs mod toppen. Sangen udkom i sidste uge, og kneb sig faktisk ind på histlisten på en 42.-plads, selv om det kun havde været i handlen i ti timer. Og ifølge medierne har sangen solgt mere, end de fem næstbedste sange – tilsammen.
”Now and Then” stammer fra et gammelt demo-bånd, John Lennon indspillede i 1970’erne. Men først nu – med hjælp fra moderne teknologi – er det lykkedes at få et ordentligt resultat ud af indspilningen.
Paul McCartney og Ringo Starr er de eneste -Beatles-medlemmer, der stadig er i live. John Lennon blev skudt i 1980, og George Harrison døde af kræft i 2001.
Se musikvideoen til ”Now and Then” herunder.