Spændingen udeblev, da Team Tvis Holstebro fredag aften sikrede sig bronzemedaljerne i herrernes bedste håndboldrække.
Team Tvis havde hjemmebane i tredje og afgørende kamp og fejede GOG Svendborg TGI af banen med en sejr på 34-26.
Kampen blev reelt afgjort allerede i første halvleg, idet hjemmeholdet kunne gå til pause med en føring på 18-11.
Lars Rasmussen var den store profil for Team Tvis Holstebro og blev noteret for ni scoringer.
Dermed har den jyske klub sikret sig sit første sæt DM-medaljer siden sammenlægningen mellem HH 90 og Tvis KFUM Håndbold tilbage i 2000.
Bronzen er kronen på en værket i en sæson, der også indbragte sejr i pokalfinalen - også over GOG.
Fynboerne må derimod undvære medaljer for første gang i 10 år.
De to mandskaber var i ligaens grundspil blevet henholdsvis nummer syv og otte.