Allerede på sin første dag som livredder gjorde en ung mand forskellen mellem liv og død, skriver lokalavisen.dk.
Da den nybagte livredder var på arbejde første dag lørdag, opdagede den unge mand, der er i starten af tyverne, at en mand lå livløs i vandkanten ved Stængehus Strand i Nordsjælland.
"Med en super god indsats, både fra vores livredder og de øvrige badegæsters som sprang til for at hjælpe, lykkes det at redde mandens liv. Jeg har talt en del med livredderen om oplevelsen. Det har han haft brug for. I går var han noget rystet, men i dag går det meget bedre," siger John Mogensen, som er cheflivredder ved Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste til lokalavisen.dk.
Den genoplivede mand blev fløjet til Rigshospitalet for videre behandling.
Læs historien på lokalavisen.dk