Fra klokken 00.00 i nat blev den kriminelle lavalder sænket til 14 år.
Og måske havde det været en god idé lige at tjekke op på dén lovændring for en14-årig dreng fra Aabenraa.
Klokken havde nemlig knap rundet midnat, da Fyns Politi kunne anholdte den 14-årige i Svendborg.
Her kørte han rundt i en bil, som han for nylig stjal i Odense, skriver Jydske-Vestkysten.
Anholdelsen skete dog først efter en vild biljagt, hvor farten rundede de 180 kilometer i timen.
Den 14-årige kan ud over titlen som "Danmarks første 14-årige med en plettet straffeattest" se frem til at blive sigtet for brugstyveri og kørsel uden førerret.