Som situationen er rundt om i Europa i øjeblikket, virker det utænkeligt, at Dublin-forordningen i sin nuværende tilstand bevares.
Det vurderer Marlene Wind, professor i Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, inden EU-landene mødes mandag til et krisemøde om den nuværende flygtningesituation i Europa.
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at Dublin-forordningen bliver skrottet - eller i hvert fald reformeret, siger hun til Ritzau.
Den oprindelige idé bag Dublin-forordningen var at sikre, at en asylansøgning kun behandles af ét land, og at man hurtigst muligt finder frem til, hvilket land der er ansvarlig for proceduren.
Dermed forsøger man at undgå misbrug af asylsystemet, og at asylansøgerne sendes fra land til land.
- Det er ofte sådan i EU, at tingene helst skal helt op i det højeste leje, før man politisk kan nå fremskridt, og det gælder nok også her. Skal man opnå en rigtig fælles europæisk asylpolitik, hvor alle bidrager og deltager, skal man ofte ud i en krise først.
Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, lancerede i sin State of the Union-tale i sidste uge en plan for et obligatorisk kvotesystem til fordeling af i alt 160.000 flygtninge i EU-landene over de kommende to år.
Kommissionsformanden foreslog også et permanent kvotesystem af flygtninge til fremtidige kriser. Marlene Wind har dog ingen forventning om, at mandagens møde kaster nogen som helst løsning af sig.
- Jeg tror simpelthen ikke, at de bliver enige om noget i dag. Jeg tror, at der kommer et topmøde på et tidspunkt, for man er nødt til at tage det her spørgsmål op til det allerhøjeste niveau.
- Der er ingen overordnede løsninger på det her spørgsmål. En løsning vil blive en kombination af en masse forslag, siger Marlene Wind.
Forslagene går blandt andet på at oprette modtagecentre eller tilføre flere midler til nærområderne.
- Man prøver og overejer alle muligheder. Man er nødt til at kombinere over hele paletten for at prøve sig frem, siger hun.
Når udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mandag deltager i mødet, vil hun sige nej til at tage imod nogle af de 160.000 flygtninge, som skal fordeles.
/ritzau/