Når du sætter tænderne i en færdigret, forventer du nok ikke, at du også får plast med ind i munden. Men det peger et nyt studie på – efter kun tre minutter i mikroovnen har forskere målt et højt antal af plastpartikler i maden.
Det skriver Videnskab.dk.
- Det er endnu et eksempel på, at når vi bruger plast i produkter, frigives der mikroplast, og tilsyneladende også nanoplast, til omgivelserne, siger Nanna B. Hartmann, der er seniorforsker på Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på Danmarks Tekniske Universitet, til Videnskab.dk.
Nanna B. Hartmann forsker i mikroplast i mad og har læst det nye amerikanske studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environmental Science & Technology.
I studiet har forskerne fokuseret på to plasttyper, som er godkendt til at opbevare mad og blive anvendt i mikroovn. De to plasttyper er nogle af de mest anvendte plasttyper i verden: polypropylen og polyethylen.
- Resultaterne stemmer godt overens med de studier, der er kommet ud før. Særligt et om baby-sutteflasker. Sutteflaskerne er lavet af de samme typer plastik, hvor også millioner af partikler bliver frigivet, siger Nanna B. Hartmann.
Hun forholder sig dog kritisk til, om man entydigt kan konkludere, at der er tale om plastpartikler.
- En begrænsning ved disse studier er, at vi mangler forståelse for, hvad partiklerne egentlig består af, og hvilke processer der er skyld i, at de frigives, siger Nanna B. Hartmann.
Den høje mængde plastik i maden udsætter os for en sundhedsfare, mener de amerikanske forskere.
De har lavet et forsøg på celler fra nyrer, som var udsat for særlig høj eksponering af mikroplast. De konkluderer, at 76 procent af cellerne i forsøget dør efter den højeste eksponering.
Men den del af studiet er Martin Roursgaard, der er lektor i toksikologi på Københavns Universitet på Afdeling for Miljø og Sundhed, kritisk over for.
- Studiet er fantastisk spændende, specielt fordi det er så tæt på vores virkelighed. Men jeg mener, at forsøget med nyreceller er overfortolket. At der er 76 procent celler, der dør, det ville jeg nok ikke tolke ud fra den måling, siger Martin Roursgaard.
Der er ifølge ham almindelig praksis i forsøg som dette at måle på forskellige parametre og teste efter flere mulige årsager til resultatet, inden forskerne kan udtale sig om, at eksponeringen forårsager celledød.
Martin Roursgaard mener også, at forskerne skulle have tjekket for mere end plasttypen og -størrelse.
- En plastpartikel er ikke bare en plastpartikel. De spørger til, om de her typer plast trænger ud i maden. Og får svar. De spørger ikke, om der er andet, der kommer ud. Der kan også være noget kemi, som trænger ud med plasten,« siger Martin Roursgaard.
Det begrænser studiet, at de ikke tager kemien i plasten med, mener han. Hvis nu mennesker bliver syge, efter at de har spist mad fra mikrobølgeovnen, kan forskerne ikke konkludere ud fra studiet, hvad årsagen er. Det kan både være, fordi plasten i sig selv er skadelig, eller fordi de kemikalier, plasten udleder, gør folk syge.
Vi bliver ikke rigtig klogere på, om mikroplast er farligt i studiet. Men studiet er stadig relevant og siger noget om muligheden for eksponering, mener Martin Roursgaard.