Er du en af de mange, der er født ved kejsersnit, og lider du af sygdomme, kan der være en sammenhæng mellem de to ting, skriver Good Housekeeping.
Et nyt studie bragt i British Medical Journal viser nemlig, at babyer som fødes via kejsersnit, har større risiko for at komme til at lide af kroniske sygdomme senere i livet.
Astma og overvægt
Forskere fra New York Universitet og Peking Universitet har kigget nærmere på en stor mængde studier, der er lavet om kejsersnit. Ud fra dem kunne de se, at der er en forbindelse mellem diabetes, astma og overvægt, når en fødsel foretages ved kejsersnit.
Tal viser altså, at mennesker som fødes ved kejsersnit, er i større risiko for at udvikle astma, diabetes og overvægt senere i livet.
Men hvad er grunden til det?
Det er forskerne endnu ikke helt klar over, men de er ret sikre på, at det skyldes en bakterie, som påvirker immunsystemet og evnen til at fordøje mad, forklarer en af forskerne bag studiet, doktor Jan Blustein.
Der er altså en risiko ved at få et barn ved kejsersnit, men der er ingen grund til at gå i panik, hvis du er på vej til at få et barn på den måde – forskerne kan nemlig ikke slå fast, hvor mange proces der skyldes selve fødselen og hvor meget, der skyldes genitik. Kun at der er en risiko, men er du selv sund og rask, bør du ikke bekymre dig.