Vi skal alligevel have genmodificerede fødevarer.
Det siger fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i kølvandet på den globale fødevarekrise, der blandt andet betyder, at priserne i supermarkeder er stigende, og at verdens kornlagre er mere end halveret.
Herhjemme er det især landmændende, der oplever problemer med stigende foderpriser. De har nemlig begrænset adgang til billigt foder fra USA og Sydamerika, fordi EU og Danmark er tilbageholdende i forhold til brug af genmodificeret majs og soja.
- Vi kommer til at stå med store økonomiske problemer, hvis der ikke bliver åbnet for yderligere import af foder til landbruget, siger ministeren ifølge Dr.dk til dagbladet Børsen.
Nu skal modstanden mod genmodificerede altså fødevarer genovervejes, mener ministeren - både i Danmark og i hele EU.