Klubberne i Superligaen langer nu ud efter Justitsministeriets regnedrenge.

De stiller sig undrende over for Justitsministerens svar til Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, om politiets omkostninger i forbindelse med afviklingen af forårets kampe mellem FC København og Brøndby og mellem FC København og AaB.

En regning, der ifølge ministeriets beregninger sneg sig op på 1,2 millioner kroner for den førstenævnte kamp, og på 220.000 kroner for den anden.

- Os bekendt har der kun været meget begrænset politiindsats omkring og på stadion i forbindelse med afviklingen af de pågældende Superligakampe, siger direktør for Divisionsforeningen, Claus Thomsen, på vegne af Superligaen.

Han mener, at man blander volden på stadion sammen med den "daglige vold".

- Vi undrer os over måden at regne på i ministeriet og finder det helt uacceptabelt, at man holder Superligaklubberne ansvarlige for den almindelige kriminalitet, der begås i en by, uanset om det måtte falde sammen med, at der afholdes arrangementer.

- Det er ikke praksis i forbindelse med nogen som helst andre former for erhvervsvirksomhed eller arrangementer i øvrigt, siger Claus Thomsen i en kommentar.

Han mener, at klubberne er gode til at tage ansvar for sikkerheden til Superligabold og kan slet ikke se mening i det billede, som Justitsministeriet prøver at tegne.

Justitsministeriet regnestykke blusser igen op i debatten om, hvorvidt klubberne selv skal betale for politiarbejdet under kampene.

Formandenfor Politiforbundet, Peter Ibsen, kræver, at klubberne kommer til lommen.

Og formand for Folketingets retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), mener, at klubberne skal betale, hvis der skal bruges et "ekstraordinært" stort antal politibetjente.

Men Claus Thomsen mener, at klubberne allerede betaler rigeligt.

- Superligaklubberne bidrager årligt med mindst 400 millioner kroner bare i moms og skat af lønninger. Alt sammen penge, som går til udviklingen og varetagelsen af samfundets fælles opgaver, siger han.

/ritzau/