Som så mange gange før var Inter-målmanden Josep Martinez på vej til den daglige træning på den italienske topklubs anlæg.
Men undervejs stødte hans bil sammen med en rullestolsbruger med høj fart. En ulykke, der endte fatalt, da den 81-årige døde på stedet.
Målmanden, der er reserve på det italienske storhold, slap fra ulykken uden skrammer. Men skulle ifølge det italienske medie La Gazzetta skulle han være i chok.
Ulykken skete ifølge mediet klokken 9.43 omkring Como, og skulle have været voldsom.
En foreløbig teori er, at den 81-årige mand har fået et ildebefindende og derfor pludselig skiftet retning. Men de nærmere omstændigheder skal nu efterforskes af de lokale myndigheder.
Josep Martinez er 27 år og er spansk statsborger. Han har haft en enkelt landskamp for Spanien. Siden 2024 har han været kontrakt i Inter.