Når professionelle fodboldspillere skifter klubber, scorer spillerne ofte enorme millionbeløb til sig selv. Men der findes også spillere, der tænker mindre egoistisk.
Da målmanden fra den rumænske klub Minerul for nylig skulle skifte klub, var prisen, at husene i målmandens hjemby får lagt gas ind på den nye klubs Jiuls regning.
»Jeg ved, at vores målmand er ønsket af en række topklubber, men jeg er villig til at sælge ham til Jiul, hvis de vil investere i et nyt gassystem, som vores by behøver,« siger borgmesteren i byen Lupeni, Cornel Rasmerita, der også er formand for Minerul-fodboldholdet til AP. Installationen af nye gasledninger i Lupeni kommer til at koste fodboldholdet Jiul omkring 1,2 millioner kroner.
Det er ikke første gang, at rumænske fodboldspiller er blevet solgt til andre klubber for andet end penge. Således er en spiller engang blevet solgt for en halv gris, mens andre klubber er blevet ladet sig betale med store mængder vin. Det forlyder dog ikke, hvor professionelle de pågældende fodboldspillere var.