Queens Park Rangers-angriberen Loic Remy får måske mulighed for at spille sæsonens sidste kamp i Premier League.
Den 26-årige franske landsholdsangriber står ellers midt i en skandale, da han sammen med tre andre mænd er mistænkt for at have voldtaget en kvinde i London den 6. maj. Franskmanden har afvist, at der skulle være hold i voldtægtssagen.
Remy er blevet løsladt mod kaution og bliver muligvis udtaget til søndagens kamp mod Liverpool.
QPR-manager Harry Redknapp vil ikke udtale sig om angriberen, men en talsmand fra klubben bekræfter, at Remy kan komme på banen.
- Hvad angår Loic Remy, så kan klubben bekræfte, at han træner i dag, og det er muligt at han bliver udtaget til kampen mod Liverpool, siger talsmanden ifølge AFP.
Loic Remy skiftede til QPR fra Marseille i januar og har bidraget med seks mål for London-klubben. Remy har dog ikke været i stand til at redde QPR, der med sikkerhed rykker ud af Premier League efter denne sæson.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.