Intet er så galt, at det ikke er godt for noget - heller ikke episoden med manden, der løb ind på banen i Parken og sikrede Danmark et 0-3-nederlag til Sverige.
I hvert fald har rejseportalen Travelmarket tænkt den berusede tilskuer ind i en ny reklamefilm, der skal ramme de danskere, der pludselig måtte have »lyst til at komme lidt væk fra det hele.«
Filmen kan ses på youtube.com, hvor den allerede er blevet vist 100.000 gange.
Ifølge Ole Stouby, der er direktør i Travelmarket, har man kun fået tre negative reaktioner på filmen. Han mener, at den store folkelige interesse for episoden har været med til at bære den frem på Youtube:
- Og så måske også, at vi forsøger at lave en lidt positiv vinkel på sagen. Der har været skrevet så meget negativt om episoden. Nu tænkte vi, at manden trængte til lidt oprejsning, siger Ole Stouby.
Se reklamen her.