I maj 2006 mistede Serbien Montenegro, da regionen stemte sig til selvstændighed. Nu står Serbien overfor at miste endnu en bid af landkortet, eftersom Kosovo-provinsen står til at blive tildelt tilnærmet uafhængighed af moderlandet. Det skriver Reuters torsdag.
Ifølge diplomatiske kilder skal FN’s Kosovo-udsending, Martti Ahtisaari, fredag mødes med Kosovos overgangsadministration for at diskutere en FN-plan, der vil give provinsen lov til at indgå internationale aftaler og søge medlemskab i internationale organisationer og institutioner.
Endnu er detajlerne i planen ikke offentliggjort, men det ventes, at Serbien vil protestere voldsomt, når det sker.