Forhåbentligt vil FN?s ny handicap-konvention gøre hverdagen en smule lettere for verdens formodede 650 millioner handicappede. De lande, som ratificerer konventionen, har nemlig forpligtiget sig til at introducere love, der skal sikre, at deres handicappede befolkning behandles ordentligt. Derudover skal landene arbejde på at afskaffe love og traditioner, der diskriminere mod handicappede.
Konventionen, der berører civile og politiske rettigheder, uddannelse, sundhed, arbejde og social beskyttelse, er den første menneskerettighedstraktat i det 21. århundrede, skriver BBC NEWS. FNs generalsekretær Kofi Annan har beskrevet den som et historisk bedrift.
Traktaten vil træde i kraft når 20 lande har ratificeret den, hvilket de kan påbegynde i marts 2007.