Langt de fleste gange, hvor der opstår skader på undersøiske kabler, er det ikke sabotage, der er årsagen.
Det siger vicegeneralsekretær for FN's organisation for informationsteknologier (ITU) Tomas Lamanauskas. Organisationen arbejder for fælles standarder inden for data- og telekommunikation.
Han anslår, at 80 procent af skaderne på kablerne opstår i forbindelse med fiskeri, og når skibe kaster anker.
Blandt de øvrige årsager er desuden naturlige risici, aldring, slid og udstyrsfejl, tilføjer vicegeneralsekretæren.
Skader på undersøiske kabler er langtfra ualmindelige.
Ifølge Den Internationale Komite for Kabelbeskyttelse (ICPC) sker der i gennemsnit mellem 150 til 200 udfald på de undersøiske kabler om året.
- Det er et faktum, at interessen for kablernes modstandsdygtighed med tydelighed er steget. Det viser vigtigheden af den her infrastruktur, som vi er så afhængige af, siger Lamanauskas.
Undersøiske kabler udgør i dag rygraden i den globale kommunikation og står for omkring 99 procent af verdens internettrafik.
Selv når trafikken går gennem satellitter, skal den sendes videre til landstationer og gennem undersøiske kabler, lyder det fra vicegeneralsekretæren.
I dag er der udlagt omkring 500 kabler på bunden af havene. De måler over 1,4 millioner kilometer i sammenlagt længde.
Ifølge Lamanauskas er der behov for bedre beskyttelse af kablerne, hurtigere reparation og flere kabler, så data lettere kan omdirigeres i tilfælde af udfald.
Der er for tiden stor opmærksomhed på undersøiske kabler i Østersøen efter flere hændelser med beskadigede kabler.
I midten af november sidste år blev to undervandskabler beskadiget i Østersøen - det ene mellem Finland og Tyskland, det andet mellem Sverige og Litauen.
Mistanken var rettet mod Rusland og skibet "Yi Peng 3", som i flere uger lå for anker i Kattegat.
Og i Finland har man haft tankskibet "Eagle S" mistænkt for at beskadige flere kabler i Østersøen.
I forrige uge oplyste Finland, at der var sket et brud på et russisk kabel i Den Finske Bugt.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP