Niveauet af drivhusgasser i atmosfæren har igen nået ny rekordhøjde, konkluderer Den Meteorologiske Verdensorganisation, WMO, i en ny rapport.
Rapporten advarer om, at der snart ikke længere vil være muligheder for at handle over for klimaforandringerne.
- Vinduet med muligheder er næsten lukket, hedder det.
- Vækstraten i CO2 på globalt plan var i 2017 på linje med vækstraten over det seneste årti, skriver WMO
Ifølge organisationen at det er første gang, at der foreligger samlede tal for 2017.
- Uden reduktioner af drivhusgasserne vil klimaforandringer have en stadigt mere ødelæggende og uoprettelig virkning på livet på Jorden, siger WMO's generalsekretær, Petteri Taalas.
De nye tal kommer forud for en klimakonference i Katowice i Polen i næsten måned, hvor ministre fra hele verden samles.
Den globale opvarmning ventes at ramme 1,5 grader mellem 2030 og 2052, hvis den fortsætter i det nuværende tempo.
Hvis der ikke kommer yderligere tilsagn fra verdens regeringer, vil opvarmningen ramme cirka 3 grader i 2100. Temperaturstigningen vil derefter fortsætte.
Allerede nu er der følger af opvarmningen med flere tørkeperioder, hedebølger, naturbrande, oversvømmelser og storme.
Det er stadig muligt at stoppe opvarmningen. Det vil dog kræve "hurtige og vidtrækkende" tiltag inden for energi, industri, byggeri og transportsektoren.
CO2-udledningen skal i 2030 være faldet 45 procent i forhold til 2010. Og der skal være nul udledning af CO2 i 2050, hvis opvarmningen skal begrænses til 1,5 grader.
Den nye rapport for 2017 viser, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren er på 405,5 dele per million (ppm). I 2016 var tallet 403,3 ppm, og i 2015 var det 400,1 ppm.
- Sidste gang der var en næsten tilsvarende temperatur var for tre eller fem millioner år siden, da temperaturen var 2-3 grader højere, hedder det i rapporten.
ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters