Kampe om kontrollen over Libyens hovedstad, Libyen, er blevet optrappet i de seneste døgn og kan føre til en fuld borgerkrig.
Antallet af dræbte siden den 5. april er på mindst 220 - deriblandt civile. Det oplyser FN's sundhedsorganisation, WHO.
Ifølge WHO er mindst 1066 blevet såret siden den selvetablerede gruppe Libyens Nationale Hær (LNA) indledte en offensiv først på måneden for at indtage Tripoli.
LNA, som ledes af Khalifa Haftar, kæmper mod rivaliserende militser, som er løst tilknyttet en svag FN-støttet regering i hovedstaden.
Iagttagere frygter, at omfanget af kampenen vil tage drastisk til, så situationen vil komme til at minde om borgerkrigen i 2011, hvor landets daværende leder Muammer Gaddafi blev styrtet.
Libyen er splittet mellem rivaliserende regeringer i øst og vest.
Den siddende regerings styrker og oprørshæren beskylder hinanden for at angribe civile.
Præsident Donald Trump tog tidligere på ugen telefonisk kontakt til Hafter og udtrykte amerikansk støtte til den libyske militsleders påståede kamp mod terrorisme og hans forsøg på at vinde kontrol over landets olieressourcer.
Den amerikanske støtte til Haftar har styrket hans position og svækket diplomatiske bestræbelser på at få en våbenhvile i stand, vurderer diplomater overfor nyhedsbureauet AFP.
Ifølge FN har kampene ført til, at over 18.000 borgere har måttet forlade deres hjem.
Kampene i Tripoli er koncentreret i byens sydlige dele, siger indbyggere til Reuters.
LNA hævdede lørdag, at have indtaget en del stillinger og tvunget modstandere på flugt flere steder.
FN anerkendte i 2015 enhedsregeringen i Tripoli som Libyens legitime styre med Sikkerhedsrådets godkendelse. Men Sikkerhedsrådet kan ikke nå til enighed om en opfordring til våbenhvile.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters