Houthi-oprørernes tilbagetrækning fra tre vigtige havne i Yemen er gået helt efter planen. Det oplyser FN søndag.
Oprørerne indvilgede fredag i at trække sine styrker fra de tre havne Hodeida, Salif og Ras Issa. Det meddelte FN-udvalget, der står for at koordinere tilbagetrækningen, Redeployment Coordination Committee (RCC).
Lederen af houthiernes revolutionære udvalg, Mohammed Ali al-Houthi, bekræftede tidligt lørdag på Twitter, at oprørerne ville trække sig.
Regeringen har beskyldt oprørerne for at simulere tilbagetrækningen.
Men FN siger, at det er gået "i overensstemmelse med de lagte planer".
- Alle tre havne blev sideløbende overvåget af FN-grupper, mens militære styrker forlod havnene og kystvagten overtog ansvaret for sikkerheden, lyder det fra FN i en udtalelse søndag.
Militært udstyr ventes at blive fjernet inden for de kommende dage.
En officiel bekræftelse af oprørernes tilbagetrækning vil finde sted i de tre havne tirsdag, oplyser FN.
Tilbagetrækningen er ifølge FN nødvendig for at kunne bane vej for politiske forhandlinger, der skal afslutte den fire år lange borgerkrig i landet.
RCC, der ledes af den danske generalløjtnant og chef for FN's observatørmission i Hodeida Michael Lollesgaard, udarbejdede allerede tilbagetrækningsplanerne i december sidste år i Sverige.
Her udgjorde udflytningen af militære styrker fra Hodeida en central del af en aftale om våbenhvile, der blev vedtaget.
Aftalen var det første store gennembrud i bestræbelserne på af afslutte krigen, som har kostet titusindvis af mennesker livet og sendt Yemen på kanten af hungersnød.
Havnene, som houthi-oprørerne nu trækker sig ud af, bliver brugt til levering af blandt andet korn og olie.
Hodeida er et centralt knudepunkt for Yemens nødlidende befolkning. Det er her, at en stor del af både fødevarer og nødhjælp kommer ind i landet.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.