Der er muligvis en ny krig under optrapning i Somalia. Landet, der længe har været plaget af en blodig borgerkrig, har problemer med indblanding fra andre lande og militante grupper. Det viser den hidtil mest detaljerede rapport om de forskellige udenlandske interesser i landet. Et af de nævnte problemer i rapporten er Somalias islamister, som samarbejder med mere veletablerede islamiske militante. Det skriver Reuters.
I juni overtog islamiske domstole magten i flere områder i det nordøstafrikanske land fra den svage somaliske regering. Nogle udenlandske interesser støtter domstolene, mens andre støtter andre regeringen, og det er denne indblanding, FN frygter kan føre til nye uroligheder i landet og muligvis hele området.
»Der er bestemt mulighed for, at en militær løsning i Somalia vil medføre en direkte stat til stat konflikt mellem Etiopien og Eritrea, og derudover åbne for muligheden af terroristangreb i sårbåre områder,« står der i rapporten.
Rapporten foreslår til FN?s Sikkerhedsråd, at de indfører en land, søfart -og lufthavnsblokade af Somalia for at løse konflikten.