På fredag skal en klimaaftale ligge færdig i København, men den behøver ikke indeholde en fastlagt klimastøtte til udviklingslande.
Generalsekretær Ban Ki-moon forestiller sig, at man kan nå frem til nogle faste beløb for den langsigtede støtte til næste år.
"Jeg mener ikke, at det præcise tal i sig selv bør udgøre hele Københavneraftalen. Vi kan starte diskussionen om det emne næste år," siger han til Finansiel Times. Han fastholder dog, at der er et behov for økonomisk støtte til udviklingslandene.
Der er stadig lang vej, før en klimaaftale er i hus, og landene er stadig splittet i en lang række spørgsmål.
Det drejer sig bl.a. om, hvor meget ilandene skal skære af deres CO2-udledning, hvor meget rige lande skal give i langsigtet klimastøtte til fattige lande, og hvor store CO2-reduktioner de store ulande skal levere.