British Airways har øget salget med med 30 procent herhjemme, fordi den danske krone er stærkere end tidligere i forhold til det engelske pund.
Det skriver nyhedsbrevet Take Off.
Valutakursen gør det billigt at flyve med British Airways, og en undersøgelse fra selskabet selv viser, at rejsende til England nu kan spare op imod 1000 kr. på et to-nætters ophold, sammenlignet med, hvad de skulle betale sidste år.
I januar 2008 kostede 1 pund 9,96 danske kroner, tolv måneder senere kostede 1 pund kun 8,34 kr.
British Airways' skandinaviske chef, Peter Rasmussen, mener samtidig, at den faldende pund gør det mere overkommeligt for danskere at besøge byer som det ellers ganske dyre London.