Flyrejser skader miljøet og skaber global opvarmning .
Advarsler af den slags bør i fremtden ledsage reklamer for flyrejser. Det mener en britisk tænketank ifølge DR Nyheder.
Advarslerne, der minder lidt om dem, man finder på cigaretpakker, skal få folk til at tænke miljørigtigt, når de planlægger at pakke feriekufferten. Fly er nemlig nogle af de største miljøsyndere på grund af de drivhusgasser, som de slipper ud i atmosfæren.
Det engelske Instituttet for Research i Offentlig Politik mener, at advarslerne vil få folk til at tænke sig om.