På et forretningsudvalgsmøde tirsdag har Dansk Flygtningehjælp besluttet at fortsætte med at indstille medlemmer til Flygtningenævnet.
Beslutningen kommer efter flere dages kritik og pres fra de borgerlige partier - Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.
- For Dansk Flygtningehjælp er det afgørende, at der fortsat er mulighed for, at drøftelserne i Flygtningenævnet hviler på det mest saglige grundlag med udgangspunkt i en bred repræsentation.
- Dansk Flygtningehjælp vil derfor fortsat indstille medlemmer til Flygtningenævnet, som det er angivet i udlændingeloven, skriver Dansk Flygtningehjælp.
/ritzau/