Flere hundrede syriske flygtninge er så desperate, at de er begyndt at sælge deres kropsdele.
Det skriver Politiken.
21-årige Ahmed har solgt sin venstre nyre, og selvom hans ansigt er fortrukket i smerte, fortryder han intet.
For med de 40.000 kroner, han tjente på den, kan han klare sig igennem vinteren. Nu har han og familien fået tag over hovedet i Beirut, Libanon, hvor de er flygtet til.
I Libanon er 40.000 kroner en formue. Her tjener en bygningsarbejder omkring 550 kroner om måneden, så det kan synes som let tjente penge.
Meget tyder da også på, at organhandel blomstrer i området.
Kilde: Politiken