Hvis en udlænding undlader at indgå en aftale om den nye integrationsgrunduddannelse (igu), er det med risiko for sanktioner i integrationsydelsen.
Det slår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fast i et folketingssvar:
- Det er dermed korrekt, at det står den enkelte udlænding frit for at indgå en igu-aftale med en virksomhed, men derimod ukorrekt, at udlændingen er sikret mod sanktioner i integrationsydelsen, hvis den pågældende undlader at indgå en aftale om igu.
Integrationsgrunduddannelsen, der udgør en af hjørnestenene i trepartsaftalen om integration, kører som et treårigt forsøg og bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for den toårige erhvervsgrunduddannelse (egu).
Det er Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen, der har stillet ministeren spørgsmålet.
- Jeg er glad for, at jeg spurgte. Jeg synes til gengæld, det er et uhyggeligt svar, jeg har fået, siger han.
- Det er helt i strid med det oplæg, der har været: At det skulle være en frivillig aftale mellem den enkelte flygtning og den pågældende virksomhed. Nu er det pludselig gjort til en rådighedsforpligtelse. Så er det ikke længere en frivillig aftale.
Er det ikke retfærdigt, at der stilles krav om at søge arbejde og uddannelse?
- Jo, man skal selvfølgelig gøre, hvad man kan. Men i forvejen er der jo et krav til modtagere af integrationsydelsen om at søge job. Det må være rigeligt. Og der kommer sjældent noget godt ud af at true folk til at begynde på en uddannelse.
Det er en betingelse for at modtage integrationsydelse, at man ikke har et rimeligt tilbud om arbejde - og at man aktivt søger at "udnytte sine arbejdsuligheder".
Aftaler om integrationsgrunduddannelsen sker "som udgangspunkt uden kommunens mellemkomst", skriver Inger Støjberg:
- For udlændinge, der modtager integrationsydelse, vil det imidlertid (...) være et naturligt led i jobcenterets samtaler med de pågældende at henvise til de muligheder for ansættelse og uddannelse, loven om integrationsgrunduddannelse åbner, skriver hun.
Udlændingen skal løbende opfylde betingelserne for at modtage integrationsydelsen. Støjberg konkluderer i folketingssvaret:
- Det indebærer blandt andet, at manglende bestræbelser på at komme ud af offentlig forsørgelse, for eksempel ved at indgå en aftale om en integrationsgrunduddannelse, skal bedømmes konkret af bopælskommunen i forhold til sanktionsreglerne.
I et tidligere svar til Folketinget i april viste beregninger fra Støjbergs eget ministerium, at enlige forsørgere, som skifter integrationsydelsen ud med et igu-forløb i det offentlige, kan miste op mod 2100 kroner i disponibel indkomst om måneden.
/ritzau/